SoMe opgave: Optimering af Relesys’ organiske strategi
En stærk tilstedeværelse på sociale medier er afgørende for at engagere målgruppen og styrke brandets synlighed. Denne SoMe opgave fokuserer på Relesys’ nuværende strategi og identificerer muligheder for forbedring med særligt fokus på LinkedIn som hovedkanal.
Identificering af SoMe-platforme og deres relevans
Relesys bruger LinkedIn, Instagram, Facebook og YouTube til markedsføring. For at sikre optimal platformbrug skal målgruppens medievaner analyseres. Målgruppen er større virksomheder med mange lokationer, hvor frontlinjemedarbejdere søger effektive løsninger til kommunikation og læring.
Facebook når 84% af danskere mellem 16-74 år og skaber bred synlighed. Den er dog mindre effektiv til at nå beslutningstagere. Instagram, der bruges af 56% i samme aldersgruppe, kan fremhæve visuelle løsninger, men har begrænset rækkevidde til ledere. LinkedIn er oplagt til B2B-markedsføring og beslutningstagere med 33% af danskerne som brugere. YouTube bruges ugentligt af 52% og er ideel til produktvideoer og vejledninger.
LinkedIn bør være hovedkanal for at nå målgruppen præcist. YouTube kan supplere med dybdegående indhold. Facebook og Instagram kan styrke brand awareness, men bør have mindre prioritet.
Analyse af Relesys’ LinkedIn-strategi
Relesys LinkedIn-strategi omfatter indhold, der fremhæver deres brand og værdier. Opslagene dækker produktfremme, virksomhedskultur, brancheindsigt og kundehistorier. Produktopslag præsenterer digitale løsninger, mens kulturindhold giver indblik i teamevents og medarbejderpræstationer. Branchenyheder og indsigter fokuserer på medarbejderengagement og detailsektorens udfordringer. Kundesucceser styrker virksomhedens troværdighed.
De poster i gennemsnit fire gange om ugen, hvilket skaber stabil synlighed efter en pause på fire måneder. Engagementraten er 0,26%, hvilket peger på potentialet for at øge interaktionen. Deres tone er professionel og venlig med fokus på vækst og innovation. Sproget er klart og opfordrer til interaktion med spørgsmål og visuelt indhold som billeder og videoer.
Relesys liker ofte kommentarer, men svarer sjældent, hvilket begrænser dialogen. Med 9467 følgere har de en bred målgruppe, men kan styrke engagementet med en mere aktiv responsstrategi.
Forbedringsområder
For at styrke Relesys LinkedIn-tilstedeværelse efter en pause bør fokus ligge på at skabe målrettede kampagner og aktuelt indhold, der fanger målgruppens interesse. Kampagner kan dreje sig om brancherelevante emner eller trends, der engagerer følgere. Det er også vigtigt, at Relesys bliver mere proaktiv ved at deltage i relevante diskussioner og ikke kun reagere på andres opslag.
For at forbedre interaktionen bør Relesys aktivt besvare kommentarer, takke for feedback og stille spørgsmål, der inviterer til dialog. Initiativer som spørgerunder og webinarer kan også opbygge relationer og engagere netværket. Videoindhold, som produktdemonstrationer og tutorials, kan bidrage med værdi og skabe større interesse.
Medarbejderinddragelse er en effektiv måde at øge synlighed og autenticitet. Ved at opfordre medarbejdere til at dele og interagere med virksomhedens opslag kan Relesys nå en bredere målgruppe og styrke deres LinkedIn-strategi.
Et organisk opslag for Relesys
Med dette opslag “Klar til Nye Højder?” giver det Relesys en stærk mulighed for at øge synlighed og engagement. Tonen, farverne og det motiverende billede kan fange opmærksomhed og kan genopbygge momentum, især efter lav aktivitet. Call-to-action (CTA), der inviterer til dialog, er en effektiv måde at skabe engagement og indsamle værdifuld indsigt i målgruppens behov. Ved at åbne for samtaler om mål og udfordringer styrkes Relesys troværdighed.
Det taler direkte til kernekunder i store virksomheder og fokuserer på relevante temaer som medarbejderpotentiale. Den positive tone og visuelle udformning understøtter brandets vækstorienterede identitet.
Mål og KPI’er for opslaget
Opslaget skaber værdi ved at stille spørgsmål (Hvilke mål har du for dit team i år?), der opfordrer til refleksion, frem for blot at reklamere for et produkt.
Det visuelle med trappen symboliserer vækst og muligheder og fanger opmærksomheden i en travl nyhedsstrøm. Opslaget er målrettet ledere og HR-professionelle, hvilket matcher Relesys kernepublikum og LinkedIn som platform. Den positive og inspirerende tone understøtter Relesys branding og skaber genkendelighed.
Opslaget giver også mulighed for indsigt i målgruppens behov gennem kommentarer, hvilket kan bruges til at justere fremtidige opslag.
Konklusion
Relesys har potentiale til at styrke deres organiske SoMe-strategi markant ved at fokusere på målrettet og engagerende indhold på LinkedIn. Med en forbedret responsstrategi og øget medarbejderinddragelse kan de skabe en stærkere forbindelse til deres målgruppe og øge deres synlighed. Har du brug for hjælp til at udvikle din SoMe-strategi? Kontakt mig for en skræddersyet løsning, der skaber resultater.
Vil du se, hvad jeg kan, eller tage en snak om, hvordan vi kan skabe resultater sammen? Udforsk min portefølje her for inspiration, eller kontakt mig her for at starte dit næste projekt!